Navigation
Users Online Now
Guests Online: 1

Members Online: 0

Total Members: 3
Newest Member: HeleneUdsen
Latest Articles
Måleudstyr
Cases
Skive Kommune og inCASA

I starten af 2013 afprøvede Skive Kommune LinkWatch serviceplatformen i forbindelse med deltagelse i EU-projektet, inCASA. Formålet var at teste teknologien hos kommunes ældre borgere over 65 med KOL og diabetes og udforske de organisatoriske muligheder i at bruge telemedicin. Forløbet varede sammenlagt 16 uger.

Borgerne fik installeret sensorer i hjemmet, der kunne opfange data som både borgerne og sundhedspersonalet kunne tilgå. De målte parametre var blodsukker, blodtryk og aktivitet hos borgere med diabetes, og lungefunktion, vægt, røg og aktivitet hos borgere med KOL. Borgerne fik uddelt en trykfølsom pc, hvor de kunne godkende og se data. Plejepersonalet, herunder hjemmepleje, fysioterapeuter og læger kunne følge med via en webside. Derudover var der koblet videokonsultation til.

Evalueringen af forløbet har vist, at størstedelen af borgerne tog godt i mod forsøget med pleje på distancen. Udstyret var nemt at betjene, og mange synes, det gav tryghed at kunne følge egne data og kommunikere med sundhedspersonalet via video. For nogen var det ligefrem svært at sige farvel til udstyret. For sundhedspersonalet var brugen af en fælles platform bl.a. med til at styrke det tværfaglige samarbejde, fordi alle har lige adgang til borgernes målinger, og en nem og hurtig adgang til data var med til at optimere arbejdsgangene.

Læs mere om projektet InCASA

HIT projektet, HjerteInsufficiens - Telemedicin

I demonstrationsprojektet HjerteInsufficiens – Telemedicin (HIT) under Region Hovedstaden bliver LinkWatch brugt som dataindsamlingsplatform for vægt, puls og blodtryksmålinger hos 50 patienter med hjertesvigt. Brugerne har adgang til egne data via Internettet.

I fire af regionens ni hjerteklinikker Herlev, Bornholm, Glostrup og Hvidovre måler patienterne vægt, puls og blodtryk dagligt, som de godkender og sender videre via en trykfølsom pc-skærm. Samtidig indsender de et par ord omkring deres egen sundhedstilstand. Sygeplejersker ser de indsendte måledata og patientens vurdering og gennemfører en videokonsultation med patienten. Seancen erstatter patientens fysiske fremmøde i ambulatoriet, og forventningen er at kunne gennemføre fire til fem telemedicinske konsultationer i timen, mod de to konventionelle konsultationer.

Projektet kører i to år fra 2012. Løsningen forventes at blive evalueret i starten af 2014. Læs mere om projektet på: regionens hjemmeside eller her

Du kan se flere cases her